Praksisudvikling

Inklusion og eksklusion – om deltagelse i fællesskaber

Inklusion er en vision om et samfund med tilgængelige fællesskaber for alle børn og unge.

Antagelsen er at fællesskaber kan udvikles ligesom individer kan det.

Forskning viser, at man udvikler inklusion i pædagog- og lærerfaglig praksis ved at undersøge, hvordan der opstår barrierer for barnets deltagelse i rummet med børn og fagperson(er).

Barrierer handler ofte om sammensatte problemer, der involverer barnet selv, pædagogens eller lærerens tilgang til barnet, den pædagogiske dagsorden og de andre børn.

Praksisobservation kan vise, hvad der er relevant at afprøve. Sæt gang i kollegial praksisrefleksion med afsæt i observation, praksisfortællinger og/eller video af udvalgte situationer.

Spørgsmål til praksisobservationer:

Hvad kan barnet finde svært ved? Hvilke ressourcer viser barnet os? Hvilke engagementer viser barnet os – i forhold til relationer, aktiviteter og temaer?

Hvad er fagpersonens intention i den givne situation?

Hvad sker der mellem fagperson, barn og de andre børn? Hvad lærer og erfarer barnet i denne situation? Hvad lærer og erfarer de andre børn?

Hvordan forstår vi dét, der sker – gennem barnets øjne? – og gennem fagpersonens øjne?

Hvilke ideer til afprøvende handlinger giver drøftelsen anledning?